Historiske fodspor – 26 februar 2023 – Collab med LNBK Cannonballs – GR#8

Løbsinfo

Overblik

Dette løb er et basisløb.

Kom og mærk historiens vingesus på denne flotte rute i meget afvækslende terræn.

Lønbæk Cannonballs og Green running er gået sammen om at tilbyde dette løb i historiske omgivelser. Løbet er et basisløb.

På ruten Historiske fodspor kommer vi forbi hele 3 historiske steder. Vi starter med at løbe over verdens længste Vikingebro, efter et par kilometer løber vi lige forbi stedet hvor Ole Rømer byggede sit eget observatorium i 1704, og efter yderligere nogle kilometer kommer vi forbi et at få tilbageværende vejkors i Danmark nemlig Snubbekorset. Dette er placeret oven på en bronzealderhøj.

Kort om ruten: Ruten er let kuperet med flere længere bakker. Der løbes både på toppede brosten, træbro, grussti, single track skovsti samt landevej. Har det regnet op til løbet, anbefales trailsko, for skovstierne kan være ret mudrede og glatte.

Løbet er et cannonball løb og der løbes omgange af cirka 7,1 km. Du bestemmer selv hvor mange omgange du ønsker. Maraton er 6 omgange og halvmaraton er 3 omgange. Der er tidsgrænse på 6 timer.

Vi sørger for et basisdepot, og der er medalje til alle der gennemfører.

Dato og tid

Søndag 26. februar 2023

Løbsstart kl. 9.00

Løbsbriefing og fællesfoto kl. 8.45

Tidsgrænse på 6 timer

Om ruten

Distancer

Maraton – 6 gange rundt (ca. 42,6 km)

Halvmaraton – 3 gange rundt (ca. 21,3 km)

Så mange eller få runder, som du har lyst til – 6 timers tidsgrænse

Rute

GPS-opmålt rute på cirka 7,1 km, der er markeret med skilte og blå wireflag.

Ruten er let kuperet. Skovstykket efter Ole Rømer kan være temlig mudret og glat hvis det har regnet. Ligeledes kan de toppede brosten og træbroen være glatte

Dette er ikke en PR-egnet rute.

Ruten er en blanding af grussti, skovsti, single track og landevej.

Læs mere om ruten her

Praktisk info

Pris

50,- kr uanset distance. I prisen er inkluderet basisdepot og medalje. Tilmeld dig løbet her. Husk bagefter tilmelding, at betale 50 kr. til MobilePay box 1673JZ. Skriv samme navn brugt ved tilmelding i besked.

Mødested

Vi har start/mål umiddelbart efter Vikingelandsbyen. Følg de små skilte mod Vikingebroen. Link til mødepunkt. Se også kort længere nede.

Parkering

Der er gratis parkering umiddelbart ved Vikingelandsbyen på adressen Ledøjevej 35, Albertslund. Se kort længere nede. Link til Google parkering

Tøjopbevaring

Det er muligt at opbevare tøj i depotet men det foregår på EGET ANSVAR. Medbring selv pose eller taske.

Toilet/omklædning

Der er desværre ikke toiletter i området men masser af træer.

Om løbet

Antal deltagere

Maks 50 deltagere

Tidtagning – Cannonball

Løbet er et cannonball løb hvilket betyder:

Løberen er selv ansvarlig for at registrere tid

Uret må ikke stoppes undervejs

Urets autopause-funktion skal være deaktiveret

Når du kommer i mål, skal du notere din tid på skemaet, der er lagt i depotet. Der vil være et stopur ved skemaet, som kan aflæses, hvis eget ur fejlede undervejs.

Depot

Løbet er er basisløb og der vil være et lille depot ved start/mål. Depotet indeholder lidt at drikke og lidt spiseligt. Medbring gerne selv foldekop eller flaske til væske, for at minimere affald.

Medalje

Der er medalje til alle der gennemfører uanset distance.

Diplom

Diplom kan downloades fra denne side senest 1 uge efter endt løb.

Links

Løbets eksterne sider

Løbets side på motionslob.dk

Løbets Facebook-side

Se deltagerliste og tilmeld på Raceresults.com

Det med småt

Klub 100

Løbet afvikles efter Klub 100 Marathons og Klub 100 halvmarathons regler. Løbet opfylder begge Klub 100s regler.

Gennemførelse

Løbet afvikles såfremt der er mindst fem tilmeldte deltagere samlet på halvmaraton og maratonruten. Af disse skal mindst tre gennemføre, for at løbet kan være adgangsgivende til Klub 100 Marathon og Klub 100 halvmaraton.

Ansvarsfraskrivelse

Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangøren, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept til den mindreåriges deltagelse i løbet. Tilmeldingen er bindende, og startgebyrer refunderes ikke, men kan overføres til fremtidigt løb. Desuden accepterer du, at dit navn og billede må vises på denne side, på diplom og på Facebook.